Ruth Gøjsen

ruth1.jpg

Uddannet cand.merc.psyk med speciale i lederuddannelser. Konsulent hos Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Tidligere formand for bl.a. foreningen RETRO, samt engageret i projektet Cykling Uden Alder.

Telefon: 24 94 43 88
Mail: [email protected]

Hvorfor er du med i Medborgerne?
”Nogen må gøre noget!” – Sådan er mange og lange indignerede samtaler og tankestrømme endt for mig. Jeg er opvokset i et lille og tæt lokalsamfund, hvor ”nogen må gøre noget” næsten altid betyder, at man selv må gøre noget. Her var man placeret stort set udenfor politisk bevågenhed, og det betød, at ingen sad på hænderne. Der var ikke langt fra tanke til handling, og man rykkede sammen når udfordringer og problemer trang sig på. Frivillighed og foreningsliv er jeg opflasket med, og også med ideen om, at disse fællesskaber øvede vigtig indflydelse og løftede et stort ansvar.

Som voksen er foreningsliv, frivillighed og lokale fællesskaber stadig en vigtig del af mit dna, men lokalsamfundet er nu skiftet ud med et der er markant større område, som eksisterer midt på den politiske radar. København bobler med tiltag, ideer, kreativitet og virkelyst – og jeg har selv være med til at starte min del af nye projekter. Altid med en drøm om at ville noget større end projektet i sig selv; Kan vi øve politisk indflydelse? Kan vi være med til at påvirke en dagsorden med mere end bare et godt eksempel?

For et par år siden ramte den organisatoriske depression for alvor – For i hvert projekt, hvert fællesskab, hver idé druknede vi i os selv – vores egne præmisser, vores egen drift, internt fokus og altid lidt for travle frivillige. Forløsningen på den organisatoriske depressionen nærmede sig da jeg først mødte begrebet community organising – for hvad nu, hvis vi slog os sammen? Og hvad nu hvis vi fik blik for det vi i et bestemt område var fælles om? Kan ”nogen må gøre noget” så se markant anderledes ud, og være markant mere magtfuld? Troen på et tæt lokalsamfund og en bred sammenslutning af fællesskaber som afgørende for forandring og politisk gennemslagskraft er min vigtigste drivkraft for at arbejde med community organising.


Vær med Spred budskabet

get updates